Det tavse kapitel
På denne webside finder du dokumentation om de 12.000 ungarere, som i de sidste uger af 2. Verdenskrig ufrivilligt blev sendt i tysk krigstjeneste i Danmark. Oplysningerne, som her præsenteres, er blevet indsamlet, under og efter at min bog “De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark” udkom i 2005.
Læs mere…
Søren Peder Sørensen
Journalist og forfatter
AFSLØRING AF MINDESTEN FRA 2. VERDENSKRIG
Langfredag den 15. april 2022 afsløredes en ungarsk-dansk mindesten ved Lønborg Kirke i Vestjylland i erindring om en historisk gudstjeneste, der fandt sted for 77 år siden. Afsløringen fandt sted med deltagelse af blandt andre den ungarske ambassadør i Danmark, Gabriella Jakab, den tidligere ambassadør Laszlo Hellebrandt og biskop Elof Westergaard, Ribe Stift. Med mindestenen ønsker den ungarske ambassade i Danmark at udtrykke sin tak til menigheden i Lønborg-Vostrup sogn for dens støtte til de lokalt indkvarterede ungarske soldater, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste under 2. Verdenskrig. Gudstjenesten i påsken 1945 blev et vendepunkt og kom til at spille en vigtig rolle for de nære relationer, der opstod mellem ungarerne og vestjyderne. Det udtrykkes på mindestenen med ordene, at menigheden ”modtog og så mennesket bag fjendens uniform.”
rapport den ungarske mindesten i Lønborg
NY BOG: DEN SKJULTE ALLIANCE
Søren Peder Sørensen: Den skjulte alliance – et vestjysk sogns møde med de ungarske soldater under 2. Verdenskrig. Forlaget SPANTOLA. ISBN: 9788797289105. 161 sider, illustreret i farver. Udkom 11. november 2021
Kan hentes som lydbog på @Reolen og Saxo.com streamningbibliotek.
I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup ved Ringkøbing Fjord.
I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.
”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokal- og kulturhistorie. Den trækker tråde til besættelsestidens Danmark og til den kolde krig, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.
Bogen kan købes hos boghandleren, lånes på biblioteket eller bestilles ved at sende en mail til forlaget spantola@mail.dk. Den koster 249 kroner plus 50 kr. i forsendelse (ved levering med PostNord i Danmark).
A titkos szövetség. En nyugat-jütlandi egyházközség találkozása magyar katonákkal a második világháború alatt. Spantola kiadó (Dánia), 2021
A második világháborús német megszállás utolsó heteiben a nyugat-jütlandi Lønborg-Vostrup egyházközségben szállásoltak el egy Dániába vezényelt magyar zászlóaljat.
Az elkövetkezô drámai hetekben a helyi lakosság beláthatta, hogy a magyarok nem félelmetes megszállókként érkeztek, hanem maguk is kiszolgáltatottak voltak és védelemre szorultak.
Merész játszma indult a németek háta mögött és a titkos együttmûködésbôl kialakult egy olyan szövetség a helyi lakossággal, melynek szálai a magyarok távozása után, a kommunista diktatúra és elnyomás éveiben is fennmaradtak.
A dán nyelven megjelenô “A titkos szövetség” dokumentáris mû, mely egy kevésbé ismert helytörténeti eseménysorozatot mutat be. Összefonódnak benne a dán és a magyar történelem szálai az 1945 utáni, vasfüggönnyel szétválasztott Európában is. Olyan emberekrôl szól, akiket magába szippantott a háború örvénye s tragikus módon a nácizmus és a kommunizmus közé szorultak.
Søren Peder Sørensen (sz. 1955) dán újságíró, számos könyvet írt. Többek között az “Egy elfelejtett tragédia. Magyar katonák Dániában a második világháborús német megszállás idején” (2005) címû kötet szerzôje. A kötet 2020-ban magyarul is megjelent a Zrinyi kiadó gondozásában.
Last man standing
Tamas Barakonyi sammen med sin datter Rita ved Det ungarske Træ i Frederikslund Skov i Nordsjælland. (1925 - 2023)
I de sidste uger af 2. Verdenskrig strandede Tamas Barakonyi i Danmark. Han var sammen med en kadetskole fra Ungarn, der blev indkvarteret i Præstø og siden i Gaunø ved Næstved. Efter krigen blev Tamas i Danmark, hvor han stiftede familie. I dag er han 96 og den sidste, som er tilbage i Danmark af dem fra dengang.
Det var en stor oplevelse at møde den gamle mand, svækket af alder men frisk og med en hukommelse, som var tingene sket i går. Mødestedet var ved Det ungarske Træ i Frederiksslund Skov i Nordsjælland, hvor en ungarsk soldat den 2. maj 1945 indridsede det ungaske nationalsymbol Stefanskronen og en kendt ungarsk bøn. Til evigt minde om deres ellers så ukendte skæbne. Træet og skoven er bestemt et besøg værd.
Tamás Barakonyi døde i oktober 2023 i en alder af 98 år. Han blev fredag 27. oktober bisat fra Sct. Vilhelms Kirke i Hillerød. Æret være hans minde.
Last Man Standing Barakonyi Tamás a II. világháború utolsó heteiben a marosvásárhelyi hadapródiskola növendékeként Dániában rekedt. Elôbb Præstø-n, majd a Næstved melletti Gaunø-n szállásolták el ôket. A háború végeztével Dániában telepedett le és családot alapított. 96 évesen ô az utolsó azok közül, akik ittmaradtak. Hatalmas élmény volt újra találkoznom az idôs úrral, ki a korából fakadó nehézségek ellenére jó egészségnek örvend és az emlékezete, akár a tegnap történtekrôl beszélne. A észak-sjællandi Frederikslund erdôben találkoztunk, ahol a mai napig áll még az egyik ún. magyar fa, melyre 1945. május 2.-án ôrszolgálatot teljesitô magyar katonák felvésték a nemzeti címert és a Hiszekegyet. Alig-alig ismert történetük örök emlékéül. Úgy az erdô, mint a bükk megér egy látogatást.
In the last weeks of World War II, Tamas Barakonyi was evacuated to Denmark. He was with a cadet school from Hungary, which was accommodated in Præstø and later in Gaunø by Næstved. After the war, Tamas stayed in Denmark, where he established a good life and family. Today he is 96 and the last of them left in Denmark from that time.
It was a great experience to meet the old man, weakened by age but fresh and with a memory as if things had happened yesterday. The meeting place was at the Hungarian Tree in Frederiksslund Forest in North Zealand, where a Hungarian soldier on 2 May 1945 engraved the St. Stephen’s Crown and a well-known Hungarian prayer. Forever reminiscent of their otherwise unknown fate. The tree and the forest are definitely worth a visit.
Termék tartalma: A második világháború utolsó heteiben kereken 12 000 magyar katona érkezett Dániába, akik kényszerből kerültek a német hadigépezet alárendeltségébe. Polgári személyek is velük tartottak, köztük nők és gyerekek. Miért jöttek? Kik voltak? Mit kerestek Dániában? Ezek a kérdések azóta is megválaszolatlanul maradtak. Az Egy elfeledett tragédia – Magyar katonák Dániában a második világháborús német megszállás idején című könyvvel a történelem most egy viszonylag ismeretlen oldalát tárjuk fel. Munkánk olyan emberek tragikus történetét beszéli el, akik nem önként vonultak a háborúba, amely nem az övék volt – emellett beszámol a szokatlan dán–magyar barátságokról is, amelyek akkor is fennmaradtak, amikor a két országot elválasztotta egymástól az Európára ereszkedő „vasfüggöny”. A kötet időbeli horizontja fél évszázadot fog át, 1944-től 1989-ig, a magyarországi rendszerváltásig. Søren Peder Sørensen.
Vigtigt at erindre historien fra Lønborg Kirke
Den ungarske ambassadør i Danmark vender tilbage for 4. gang for at deltage i Langfredagsgudstjenesten i Lønborg Kirke. Det gør han for at vise respekt for sine nødstedte landsmænd dengang og for det mod, som lokalbefolkningen i det vestjyske sogn demonstrerede.
”Derfor er historien fra Lønborg Kirke så fantastisk. Den rummer en historisk bevægelse, som blot varede nogle få uger i foråret 1945. Men den udtrykker det hele, om krig, om besættelse, om fred, om ven og om fjende, glemsel, medmenneskelighed og forståelse.”
…………………………………………………………………………………………………………………………………….
Kærestebreve blev fundet på loft efter 70 år
En tragisk historie om et ungt ægtepar, hvor verdenskrigen kom på tværs og skilte dem ad. Deres kærestebreve er 72 år efter blevet fundet på den nedlagte jernbanestation Marslev på Fyn. Han, Arthur Banyay, strandede som ungarsk underofficer i Danmark, hun Judit Langweber, omkom på ulykkelig vis med sit nyfødte barn hjemme i Pécs i Ungarn i efteråret 1944. Tilbage havde han blot hendes breve som sit kæreste minde. Men da krigen sluttede i maj 1945, måtte han efterlade alle brevene på loftet på Marslev Station. Han blev med sit kompagni sendt i fangenskab (formentlig russisk) og vendte aldrig tilbage til Danmark. Tilbage var brevene, gemt og glemt, til nu, hvor de bliver opdaget ved en tilfældighed.
Awarded the Golden Cross of Merit
The President of the Republic of Hungary Mr. János Áder has awarded the Golden Cross of Merit of Hungary, A MAGYAR ARANY ÉRDEMKERESZT, to journalist and writer Søren Peder Sørensen for his outstanding achievements in developing the Danish-Hungarian relations.
The award-ceremony took place on Friday 17. June 2016, where the Ambassador of Hungary in Denmark, László Hellebrandt, hand over the Golden Cross.
A II. Világháború végén Dániába került magyar Katonák történetének feltárása és emlékük megörzése Érdekében több évtizeden át végzett elkötelezett Kutatómunkája elismeréseként
A MAGYAR ARANY ÉRDEMKERESZT KITÜNTETÉST ADOMÁNYOZOM.
Kelt Budapesten, 2016. évi március hó 7. napján.
Áder János
I anerkendelse af det i flere årtier udførte engagerede forskningsarbejde vedr. udforskning af historien af de ungarske soldater som kom til Danmark ved afslutningen af II. Verdenskrig samt bevarelsen af deres minde tildeler jeg
DET UNGARSKE FORTJENSTKORS AF GULD
Budapest den 7. Marts 2016.
Áder János
Usædvanlig gudstjeneste blev mindet
En mindeværdig gudstjeneste blev i påsken 1945 holdt i Lønborg Kirke i Vestjylland, da sognepræst Anders Bork Hansen inviterede de ungarske tropper i kirken. Gudstjenesten blev på 70 års dagen den 30. marts markeret ved at mindearrangement med deltagelse af den ungarske ambassadør Laszlo Hellebrandt og frue, der her ses sammen med journalist Søren Peder Sørensen (til venstre).
Lille ordbog blev stort bogværk
Ordbogen Kis Szótar er på blot 79 sider, og den rummer 2000 gloser på hvert sprog. Når den alligevel gør sig bemærket, er det på grund af dens særlige historie og fordi det er den første registrerede ordbog med danske og ungarske gloser.
I en tidsskriftsartikel har fire sprogforskere skrevet en anmeldelse af de i alt fem bilingvale ordbøger med dansk og ungarsk, som er udkommet fra 1945 til 2008. Om Kis Szótar bemærker de, at den falder ind under kategorien ”folkeleksikografi” og skriver, at meningen med blandt andet Kis Szótar aldrig har været, at de skulle bruges til decideret tekstoversættelse eller tekstproduktion:
”De er produkter af bestemte historisk-politiske omstændigheder og skulle tjene som værktøjer til at afhjælpe basale kommunikationssituationer i hverdagen.”
Kis Szotár udkom illegalt i Vostrup i Vestjylland i foråret 1945, hvor der opstod et behov for en ordbog med ungarsk og dansk, så de tvangsudskrevne ungarske soldater kunne kommunikere med lokalbefolkningen. Det blev officeren Zoltan Vilagi, der udførte arbejdet. Få dage efter at bogen blev trykt, havde den tyske militærmagt imidlertid kapituleret.
Loránd-Levente Pálfi, Erzsébet Stokholm & Sven Tarp: LexicoNordica 17, 2010, s.227-247
Læs mere om Dansk-ungarsk ordbog
Feltpræstens logbog
János Pohly (1914-2002) var feltpræst for omkring 10.000 ungarske soldater langs den jyske vestkyst i foråret 1945, i ugerne op til tyskernes kapitulation i Danmark. Hans logbog er en enestående dokumentation og røber et væld af detaljer om den ungarske udstationering i landsdelene. Han noterer kortfattet fra besøg hos de mange kompagnier og er omhyggelig med enhver stedbetegnelse. Logbogen starter med opbruddet fra den vestungarske by Kaposvár den 24. november 1944.
Læs
.
Postkort fra Næstved
Postkortet fra 1946 er skrevet af den ungarske underkorporal Josef Borai, der er bekymret for sin familie i Budapest og til sin hustru fortæller, at han har fået arbejdstilladelse i Danmark, men ikke noget arbejde. Postkortet er dukket op i Danmark via Tyskland.
Marietta fandt sit fødested
I maj 1946 fødtes Marietta Hildegard Zsákai i Næstved og de første måneder af sit liv boede hun sammen med sine forældre og øvrige familie i et hus ved Gaunø Slot.
Siden vendte familien tilbage til Ungarn, hvor hun har levet siden. I mange år drømte hun om at gense det sted, som hun havde hørt så meget om fra sine forældre. 64 år senere, i november 2010 gik drømmen i opfyldelse.
Under en rundtur i den store og smukke park, som omgiver Gaunø Slot, fandt hun den landarbejderbolig, hvor familien boede i månederne efter Anden Verdenskrig. Hun kunne genkende stedet og huset ud fra den beskrivelse, som hendes nu afdøde far havde givet.
Mariettas familie var med den ungarske kadetskole, som under Anden Verdenskrig flygtede til Danmark. Efter nogle ugers ophold på Nysø ved Præstø blev skolen overflyttet til Gaunø, hvor den opholdt sig frem til november 1946.
Siden blev skolens omkring 100 officerselever og personel spredt over hele verden, mens andre som Mariettas familie valgte at vende tilbage til Ungarn, hvor Marietta i dag lever i Budapest.
Med sig fra Gaunø havde hun en lille plastic-pose fyldt med jord.
Kadetterne i Nysø og Gavnø
Ungarske efterkommere efterlyser på Internettet oplysninger om den ungarske kadetskole i Præstø og Næstved under 2. Verdenskrig. Hvad skulle de mon her? spørger en søn fra Colorado Springs i USA efter at have fundet sin afdøde fars dagbog. Svaret findes i de danske arkiver.
Læs skolens dramatiske historie her.
Sjældent fund: Sándor Joszef’s bøgetræ ved Vejle
Fandt sin far i Ungarn efter 60 år
En usædvanlig og aktuel historie om en datters årelange kamp for at finde sin ukendte far, som var ungarsk officer i Danmark under krigen. Et spor fra 1945 pegede i retning af landsbyen Putnok i det nordøstlige Ungarn.
Arkitekter på afveje
96 studerende og deres professorer strandede i Danmark i april 1945. Først halvandet år senere og efter megen dramatik og bureaukratisk besvær kunne de vende hjem, men da havde flere taget sagen i egen hånd.
Frihedskampens ukendte helt
Den ungarske officer Béla Foris var sabotør i modstands-bevægelsen i Ølgod. Efter krigen fik han og hans familie ophold i Danmark, men han afslørede aldrig sit farlige virke mod sine våbenbrødre.
Breve fra krigsfangenskab
En vestjysk kvartervært modtog efter krigen en stribe breve fra ungarske officerer og civile. De bad om hjælp til at få deres efterladte bagage bragt hjem. Men det var en yderst kompliceret affære.
Ungarske grave i Danmark
Ungarske grave fra 2. Verdenskrig er så godt som ukendte, fordi de døde blev rubriceret under den tyske værnemagt. Ser man godt efter, findes de, blandt andet på Vestre Kirkegård i København.
Kommandanten på Bornholm
62 år efter løfter Imre Ferencsin for første gang sløret over de dramatiske begivenheder, som i maj 1945 førte ham og hans ungarske mandskab til Bornholm og derfra videre i russisk fangenskab.
Ungarn-Danmark tur/retur
Pensioneret elektroingeniør István Boros, Budapest, har i mere end 60 år fastholdt et dybtfølt venskab med Danmark og danskerne. Det startede som rekrut i Bedsted i Thy i foråret 1945.
Læs mere
To ungarske desertører
En ungarsk rekrut Georg Szlavik og en kammerat flygtede fra deres kompagni under en øvelse mellem Ringsted og Køge i april 1945 og levede frem til tyskernes kapitulation i en bivuak i en granplantage. De blev reddet af den lokale befolkning, som beskyttede dem.
Læs mere
Budapest-Universitet i Vemmelev
Avisartikel fra juni 1945 om Den ungarske Arkitektgruppe, der indrettede et universitet i forsamlingshuset i Vemmelev ved Korsør.
Læs mere
Optegnelser under flugten
Professor Gabor Kazinczy skrev efter krigen en personlig beretnng, der giver et godt første hånds indblik om Den ungarske Arkitektgruppes flugt og senere ophold i Danmark i befrielsessommeren 1945.
Læs mere
Krigsfangers skæbner
Beretninger om tiden før og under krigsfangenskab i forbindelse med 2. Verdenskrig.
Læs mere