Der er intet femår i Danmarks historie, der er skrevet så mange bøger og artikler om, som de fem besættelsesår fra 1940 til 1945. Strømmen af publikationer begyndte umiddelbart efter befrielsen, og den er fortsat lige siden frem til dags dato i et sådant omfang, at man kunne få fornemmelsen af, at nu måtte den sidste sten da være blevet vendt, at nu kan der da ikke være mere at kaste lys over. Men det viser sig så alligevel, at der stadig er noget at kaste lys over, således de ungarske soldater i Danmark.

Næsten glemt og ukendt for de fleste er den kendsgerning, at der i krigens sidste måneder kom ungarske tropper til Danmark, og den historie berettes her af Søren Peder Sørensen. Med udgangspunkt i begivenhederne i sit fødesogn, Lønborg i Vestjylland, skildrer han ungarernes ankomst, indkvartering og videre skæbne, ikke blot lokalt i Lønborg. Han har også gennem et stort og ihærdigt arbejde – den slags, der kaldes ”research” nu om dage – undersøgt, hvorledes det forholdt sig med dem andetsteds i landet. Han beskriver baggrunden for, hvorfor en række ungarske enheder blev forlagt til Danmark på et sent tidspunkt af krigen, han skildrer deres ophold, og han redegør for deres skæbne efter befrielsen både som krigsfanger og som hjemsendte til en trang tilværelse i deres hjemland. Det er historien om mennesker, der uden at være blevet spurgt blev revet med ind i krigens malstrøm. Derigennem kommer det klart frem, hvor skånsomt danskerne kom igennem krigsårene sammenlignet med – ja, i dette tilfælde ungarerne.

Det er fortjenstfuldt, at Søren Peder Sørensen har gennemført denne undersøgelse og trukket ungarerne frem af glemslen, og det er glædeligt, at den nu kan udkomme i bogform. Den har almen interesse og fortjener stor udbredelse.

Aage Trommer