Note skrevet på baggrund af Laszlo Biró Nielsens gennemgang af materialet torsdag den 15. februar 2018.

Lars Mørk Petersen kontaktede mig i efteråret 2017, efter at en kammerat hos ham havde afleveret en større samling af ungarske dokumenter, som var blevet fundet på loftet på den nedlagte jernbanestation Marslev mellem Odense og Nyborg.

I første omgang ville han scanne dokumenterne og sende til mig for at få klarhed over, hvad de rummede. Det viste sig at være noget nær en håbløs opgave at skulle scanne det ind, også fordi materialet var stærkt medtaget af de mange års ophold på loftet.
I februar var jeg forbi Lars, der bor i Odense, og jeg lånte materialet med hjem. Jeg kontaktede Laszlo Biro, som både taler ungarsk og dansk, har familiemæssig baggrund i Ungarn og som i mange år har beskæftiget sig temaet omkring de ungarske soldater, som opholdt sig i Danmark under 2. Verdenskrig.

Vi mødtes torsdag den 15. februar, hvor Laszlo gennemgik det hele, fra ende til anden, for at danne sig et foreløbigt overblik over hvad det rummede.

Samlingens indhold
Samlingen rummer i hovedsagen a) militære dokumenter, herunder kortskitser, b) private breve og postkort i korrespondance mellem underofficer Arthur Bányay og hans kæreste/nygifte kone Judit Langweber, der boede i Pécs i den sydvestlige del af Ungarn, nær Balaton-søen.  C) Rapporter fra Flyvertjenesten.

Samlingen, især brevene og postkortene (opbevaret i en stor cigaræske) er stærkt medtaget af fugt og skamferet af musebid, så en del er ganske ulæseligt. Desuden er både kuverter og postkort blevet udsat for en hårdhændet afrivning af frimærker, hvorved de er blevet ødelagt. Og da dato-stemplerne gik tabt med de ”stjålne” frimærker, er de umulige at datobestemme.

1. A) De militære dokumenter: De er i hovedsagen fra 1943 og 1944 og bringer militære dagsrapporter fra Østfronten, hvor Arthur opholder sig med sin enhed. Rapporterne er fra bl.a. Bresk, i Hviderusland, i grænseområdet til Polen og til Ukraine. Blandt disse dokumenter er blandt andet et opråb fra kommunistiske partisaner om, at de ungarske soldater skal overgive sig. En beretning om en ung kvindelig partisan, der lader en bombe sprænge i en biograf. Desuden rummer de forskelligt andet, blandt andet et diplom til Arthurs enhed, samt en helbredsattest, der bevilger Arthur hjemmeorlov omkring årsskiftet 1943/44, da han på grund af et maveonde skal på en diæt, som han ikke kan få ved fronten.Yderligere rummer dokumenterne oplysninger om krigens gang på Østfronten, kortskitser og andet.
2. B) Brevene mellem Judit og Arthur er i hovedsagen i perioden, hvor han er ved fronten, hendes breve til ham sendes til Feltpost F-345. Men der er korrespondance mellem de to forud, blandt andre postkort, som hun har sendt til ham, formentlig i 1939 fra hotel/gasthof i Østrig. En taxa-kalender 1939 fra Budapest. Flere af brevene fra ham rummer noget vedrørende litteratur, blandt andet Shakespeare. Måske har det været undervisningsnotater, oplæg til foredrag eller det kunne være udtryk for hans store interesse for litteratur, som han ønskede at dele med hende. I et af hendes breve har hun tegnet en buket blomster, og for neden skrevet ”jeg elsker dig”. Og det er hovedtemaet i brevene, kærligheden mellem de to og at de savner hinanden meget.
3. C) Rapporter fra Flyvertjenesten. De har formentlig intet med den ungarske samling at gøre men er ved en fejl kommet i bunke med de ungarske dokumenter. Nogle af dem er fra efter krigen.

Forhistorien
Samlingen af breve og dokumenter knytter sig til et tidligere og større fund på Marslev Station, og det er i den sammenhæng, at det skal ses.
I midten af 1970’erne blev der fundet to papkasser med ungarske breve og dokumenter på Marslev Station. Disse tilhørte også Arthur Bányay. Alt tyder på, at den samling, der nu er dukket op, hører til dette materiale. De supplerer hinanden. Eksempelvis kan man finde brev nr. 36 fra Judit til Arthur, af i alt 48 breve i 1944. Men der er ikke noget i det ”nye”, som tilføjer nyt til historien om Arthur og Judit.

Historien er fortalt i en kronik i Fyens Stiftstidende den 7. april 1974 under overskriften ”Gem dig når bomberne kommer”. Den fortæller en tragisk historie om to unge og deres kærlighed. Krigen kommer på tværs. Han bliver indkaldt til Østfronten, hvor Ungarn på tysk side kæmper mod Sovjetunionen. Imens venter Judit derhjemme. De bliver gift i 1943, hun venter hans barn, og er konstant i angst for, at der skal tilstøde ham noget ved krigsfronten. Han kommer hjem på sygeorlov omkring årsskiftet 1943/44. I september 1944 sker det tragiske, at Judit og hendes barn omkommer, enten under fødslen eller på grund af bombardementer. Arthur bliver med sin enhed sendt ud af Ungarn, med senere ankomst til Danmark, og til Marslev Station. Med sig har han alle brevene fra Judit samt de militære dokumenter.

Det vil sige, at alle breve og dokumenter relaterer til perioden før han kom til Danmark, fra krigstjenesten på østfronten og i perioden, hvor Judit og Arthur var kærester til de blev gift og bosatte sig i Pécs. Man kan således ikke finde noget i materialet, der fortæller om, hvorfor han kom til Danmark, hvad han skulle i Danmark, og hvordan han havde det her. Hvis Judit havde levet, havde han nok fortsat med at skrive til hende, men det hele fik en så brat og ulykkelig afslutning med hendes død. Brevene fra hende var det eneste minde, som han havde. Og dette kære minde måtte han efterlade, da han mod krigens slutning brat måtte forlade sit opholdssted i Marslev til en uvis skæbne som krigsfange. Det er også én af de ubesvarede spørgsmål, hvad der hændte ham siden. Dog ved vi, at han efter krigen kom hjem til Ungarn.

Hvad skal der ske?
På trods af materialets dårlige tilstand, fugtramt, noget er laser og pjalter og går fra hinanden, når man rører det, så rummer de en historisk værdi. De fortæller om, hvordan kærligheden mellem to mennesker bliver forpurret af en verdenskrig, der vendte op og ned på deres liv, førte dem fra hinanden, og hvor brevene blev eneste bindeled. Og det hele endte på den fynske station Marslev, i en adskillelse, som aldrig førte til en forening mellem de to.

Hvad skal der ske med samlingen? Det ville jo nok være hensigtsmæssigt, at materialet bliver forenet med det øvrige materiale fra Arthur, efter sigende to papkasser, men hvor er de? PÅ et fynsk museum? Det bekymrende er, at materialet tilsyneladende er forsvundet efter at det dukkede op i begyndelsen af 1970’erne. Trods en efterlysning i Fyens Stiftstidende i februar 2018  har ingen reageret på det.

Søren Peder Sørensen, 16. februar 2018. Journalist og forfatter til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.