Vigtigt at erindre historien fra Lønborg Kirke

Den ungarske ambassadør i Danmark vender tilbage for 4. gang for at deltage i Langfredagsgudstjenesten i Lønborg Kirke. Det gør han for at vise respekt for sine nødstedte landsmænd dengang og for det mod, som lokalbefolkningen i det vestjyske sogn demonstrerede.

Af Søren Peder Sørensen
Ungarns ambassadør i Danmark, László Hellebrandt, deltager i Langfredagsgudstjenesten i Lønborg Kirke den 30. marts. Det er 4. gang, at han tager rejsen fra København til Lønborg i Vestjylland for at slutte op om Langfredagsgudstjenesten. Og det gør han for at mindes og vise respekt for, hvad han ser som et sjældent historisk øjeblik, da den lutherske præst Anders Bork Hansen forrettede en service for et kompagni af trætte og modløse ungarske soldater.

”Danskere og ungarere deler meget få historiske øjeblikke sammen, skønt vores historie har udviklet sig parallelt med hinanden. I den sammenhæng ser jeg det som enestående, at ungarere og danskere mødtes i foråret 1945, kun en kort periode på nogle få uger. Det var en historisk situation. Skønt de stod i en krig, på hver deres side af fronten, så opstod der en forståelse om, at de kæmpede på samme side,” siger Lászlo Hellebrandt.

Bataljon på 550 mand
Den ungarske bataljon i Lønborg-Vostrup på 550 mand var en del af en samlet ungarsk udstationering i Danmark på op mod 12.000 soldater, som i krigens sidste måneder var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste i Danmark. Op til påsken 1945 blev sognepræst Anders Bork Hansen anmodet om at holde en gudstjeneste for de ungarske soldater, hvilket han gjorde modvilligt, da han frygtede følgerne både i forhold til tyskerne og til den danske modstandsbevægelse. For ikke at blive beskyldt for noget, valgte han at læse en prædiken på tysk, som Martin Luther havde skrevet, hvilket herefter blev oversat til ungarsk af bataljonens kaptajn Vilagi.

Ambassadør László Hellebrandt siger:
”Disse soldater var meget unge. De var fattige og desillusionerede. Krigen var tabt, og de befandt sig i stor menneskelig nød og angst for, hvad der ville ske med deres forældre, deres børn, kærester og koner hjemme i Ungarn. Det var en tragisk historie. Så skete der det utrolige, at de kom til Lønborg Kirke, hvor sognepræsten forrettede service for dem, fordi præsten og sognerådsformanden og folk fra sognet indså, at de måtte gøre noget, fordi de så, at det var mennesker i nød, og at danskerne og ungarerne, når det kom til stykket, kæmpede på samme side, vendt mod tyskerne.”
Hellebrandt fortsætter:
”Jeg har stor respekt for det mod, som blev udvist. Jeg vil kalde det civil courage, at nogen vovede at tage et individuelt ansvar. Det giver stof til eftertanke. Civil courage er vigtigt til enhver tid, men måske særlig udtalt i krigstid. Hertil føjer det aspekt sig til, at det var en luthersk gudstjeneste for en menighed af katolske soldater. Det var noget meget særligt, det som fandt sted den Langfredag.”

Adskilt i 45 år
Ambassadør Hellebrandt vurderer, at når historien om de tusinder af ungarske soldater i Danmark under 2. Verdenskrig i så mange år har været henvist til historiens glemsel, så skyldes det især den blokpolitik, som efter verdenskrigen delte verden op i Øst og Vest.
”Jeg er selv født i Ungarn i 1959, midt i den sovjetiske æra. Historieundervisningen i skolen var domineret af den skarpe opdeling øst/vest. Vi lærte, at Sovjetunionen i 1944/45 kom og befriede vores land fra Tyskland og fascisterne. Vi lærte, at alle lande i vesten var imperialister og kapitalister. Vi blev ikke fortalt, at der var forskel på lande, og at Danmark var forskelligt fra Tyskland. I den situation var det umuligt for de tusinder af ungarske soldater, der efter krigen vendte hjem fra Danmark og allieret fangenskab, at fortælle om det eller at opretholde kontakt til de venner, som de havde fået i Danmark under deres ophold. Der opstod et gab på 45 år i historien, og først efter Murens fald var det muligt atter at tale åbent om det.”

En fantastisk historie
Ambassadøren tilføjer, at det værste scenarie for de hjemvendte soldater efter 2. Verdenskrig var at blive kendt skyldig, det næst værste scenarie var at blive henvist til glemslen. Glem alt om din fortid. Skab ikke problemer ved at erindre om din fortid i den ungarske hær i Danmark.
”Derfor er historien fra Lønborg Kirke så fantastisk. Den rummer en historisk bevægelse, som blot varede nogle få uger i foråret 1945. Men den udtrykker det hele, om krig, om besættelse, om fred, om ven og om fjende, glemsel, medmenneskelighed og forståelse,” siger Lászlo Hellebrandt og tilføjer:
”Skønt det er mange år siden, og skønt mange af dem fra dengang ikke er her på jorden mere, så finder jeg det vigtigt at deltage som ambassadør, og jeg gør det ydmygt, for at erindre og at være med til at gøre opmærksom på denne glemte historie.”