Fagtidsskriftet “Historie” 2007, nr. 1

Boganmeldelse

Anmelderen Christen Bonde skriver:

Søren Peder Sørensen: De ungarske soldater. En glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. (Museet for Varde By og Omegn, 2005). 160 s., 175 kr.

I slutningen af 1944 blev en del af den trængte ungarske hær beordret til det besatte Danmark for at bistå deres nazityske allierede, så de kunne frigøre tropper til kamp andetsteds. Ungarerne – der talte godt 12.000 soldater plus pårørende – var kun i Danmark i kort tid og efterlod sig ikke store spor i begivenhedshistorien. Soldaterne blev spredt ud over hele landet – fra Nordjylland til Bornholm. Ligesom ungarerne til tider mødte sympati fra danskere, der ellers ikke var venligtsindede overfor besættelsesmagten, afgav ungarerne i flere tilfælde løfter til modstandsbevægelsen om at hjælpe mod tyskerne, hvis de gjorde væbnet modstand ved den fremtidige befrielse, som alle vidste snart kom. Der findes også eksempler på, at der ikke altid herskede idel lykke mellem de ungarske styrker i Danmark og tyskerne. Ungarerne var, som forfatteren skriver, fanget i en krig, der ikke var deres.

Kildematerialet, der belyser, hvad ungarerne foretog sig under deres korte ophold i Danmark, er spredt, men det er lykkedes journalisten Søren Peder Sørensen at lave i bedste forstand grundig research og begå en velskrevet bog, hvor sammenhænge dominerer over detaljer.

Selvom De ungarske soldater – som i øvrigt også er udkommet i både tysk og ungarsk oversættelse – er endnu et (lille) bidrag til nuanceringen af historien om Besættelsen, som i disse år flås op og sættes sammen på ny, er det ikke her, bogen er mest interessant. Historien om de ungarske soldaters ophold i Danmark er ret udramatisk i forhold til så meget andet fra verdenskrigens tid, og forfatteren forsøger heller ikke at fremmase mere Sturm und Drang, end kilderne kan bære.

Fortællingen om ungarerne er fint placeret i sin kontekst – i hvert fald lurer nutidssigtet under overfladen. Søren Peder Sørensens varme medfølelse med ungarerne, der kort efter krigen blev underkastet endnu et undertrykkende, totalitært regime, skinner klart igennem. Forfatteren berømmer ligeledes de danskere, der hjalp de trængte ungarere under deres ufrivillige ophold i Danmark. Nutidens flygtningestrømme flimrer på nethinden, men associationen tager aldrig overhånd.